Om Janne Søby

Om Janne Søby

Grundlægger af Livskraft – Energi & Balance

Både professionelt og personligt har jeg gennem mange år beskæftiget mig med personlig udvikling. Gennem de sidste 25 år har jeg på forskellig vis haft mulighed for at støtte og vejlede børn, unge og voksne i forskellige situationer i kraft af egen livserfaring og mit arbejde.

Alle mennesker er unikke og jeg møder hver enkelt med stor respekt for deres livserfaringer, visdom og potentialer. For mig er vores personlige møde omdrejningspunktet, hvor jeg bringer forskellige elementer i spil, alt efter hvad der passer til dig og din livssituation. Min vigtigste opgave er at understøtte din proces, så du inspireres til at udvikle og styrke dine ressourcer og kvaliteter.

Alle mennesker oplever udfordringer og kriser i livet, og jeg er selvfølgelig ikke en undtagelse. Jeg har oplevet sorg, skilsmisse og stress og meget andet, hvilket har givet mig erfaring i livet på godt og ondt. En erfaring der bl.a. også giver mig kompetencer til at forstå og rumme de udfordringer og kriser mennesker kommer til mig med.

Jeg er vild med at læse bøger, tosset med at rejse, elsker at være i naturen, nyder samvær med skønne venner, finder overskud og ro med meditation og yoga, holder aldrig op med at være nysgerrig og søge mere viden, og størst og vigtigst af alt er kærligheden til mine 4 dejlige børn og til livet i sig selv som helhed.

“Jeg ønsker at hjælpe dig med at opleve indre frihed, finde glæde og tilfredshed i livet lige der, hvor du er.”