Psykoterapi
I mit terapeutiske arbejde støtter jeg klienter med at skabe balance i livet og genfinde de ressourcer som for en tid har været svære at få kontakt med. Det er vidt forskellige udfordringer mine klienter kommer med. For mig er det vigtigt, at terapien ikke kun løser aktuelle følelsesmæssige og sociale problemer, men at den også støtter en positiv selvudvikling og psykologisk modning hos klienten.
Terapien vil altid blive afstemt med den enkelte klient. Forskellige metoder kan understøtte sindets evne til at hele op og regulere, uden at man behøver at forstå alt med hovedet.