Mindfulness

Mindfulness

Mindfulness har rødder i årtusinder gammel østlig meditationspraksis, men har inden for de seneste år fået videnskabelig anerkendelse og er med succes, blevet anvendt i det etablerede sundhedsvæsen til håndtering af bl.a. smerteproblemer og stressrelaterede lidelser som træthed, søvnløshed, bekymring, angst eller oplevelsen af at være ved siden af sig selv.

Mindfulness – gruppeforløb eller individuelt forløb

Her har du muligheden for at deltage i 8 ugers kursusforløb i Mindfulness, hvor du får vejledning i at opøve nærvær og evnen til at være til stede i nuet. På kurset vil du gennem forskellige mindfulness teknikker, lære at bringe bevidst opmærksomhed til det nuværende øjeblik. Du lærer at sanse og iagttage dine kropsfornemmelser, tanker og følelser mens de foregår. Du vil få gode brugbare øvelser som du kan arbejde videre med hjemme mellem mødegangene og efter endt kursusforløb.

Dette forløb kan give dig mulighed for:

  • At slippe gamle uhensigtsmæssige mønstre og skabe rum til at agere på en ny måde
  • At møde både dig selv og dine omgivelser på en tillidsfuld, venlig og accepterende måde
  • At finde ind til dig, finde roen og ressourcerne – noget som måske helt ubemærket er blevet gemt væk
  • At blive bedre i stand til at opleve og nyde livet mere intenst
  • At være mere rummelig overfor de forskellige situationer der opstår i hverdagen

Jeg glæder mig til at møde dig og introducere dig for mindfulness.

“Livet bliver lidt sjovere og mere meningsfyldt, når man kan holde fast i det væsentlige og være nærværende i kontakten med andre mennesker.”